RØNNE – Campus Bornholm må forberede sig på færre elever i de kommende år. Befolkningsprognosen for Bornholm viser faldende ungdomsårgange frem mod 2030, og dermed bliver der færre potentielle elever til øens uddannelsesinstitution.
Det oplyste Campus Bornholms direktør, Martin Sieben, da han fremlagde den demografiske udvikling for institutionens bestyrelse.
Prognosen viser, at Bornholm får færre unge og flere ældre. På længere sigt ventes antallet af dødsfald fortsat at overstige antallet af fødsler.
Martin Sieben fremhævede befolkningsudviklingen som en af Bornholms største udfordringer.
En undersøgelse, som Campus Bornholm har gennemført i samarbejde med UU, viser ellers, at overgangen fra grundskolen til Campus fungerer godt.
Kun enkelte unge søger direkte videre til uddannelser uden for Bornholm efter grundskolen.
Der er dog en mindre usikkerhed i tallene omkring elever, der tager på efterskole efter 8. eller 9. klasse.
Den faldende tilgang af unge bliver dermed et vigtigt spørgsmål i Campus Bornholms kommende strategidrøftelser.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.