Falck har vundet et offentligt udbud om brandslukningen på Østbornholm de næste seks år.
Falck var billigere end Bornholms Brandvæsen, som også bød på opgaven, oplyser beredskabschef Bo Kristensen.
Falcks tilbud lød på 1,8 millioner kroner årligt, og kontrakten kan forlænges med to gange to år, hvis Bornholms Regionskommune ønsker det.
Falcks nuværende kontrakt udløber med udgangen af april måned.
"Vi ser frem til at fortsætte det gode samarbejde," siger Bo Kristensen.
Bornholms Brandvæsen har et samlet budget på 9,7 mio. kr. årligt.
Bjarne HansenFORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.