Familiecenter ønsker gældssanering

AF Bjarne Hansen / Torsdag 12-4-12 - 08:00

Børne- & Skoleudvalget vil have kommunalbestyrelsen til at afskrive Bornholms Familiecenters underskud på 18,1 millioner kroner.

Bornholms Familiecenter vurderer, at det ikke er realistisk at indhente underskuddet vedrørende 2011 samtidigt med det omfattende arbejde at bringe virksomhedens drift i balance i 2012, og har derfor ønsket at få sanneret sin gæld.

For at økonomien ikke også i fremtiden skal løbe løbsk, så vil Børne- & Skoleudvalget blive forelagt månedlige budgetopfølgninger.

Ikke første gang
Børne- & Skoleudvalget har de seneste år haft så svært ved at styre sit budget, at kommunalbestyrelsen har været tvunget til at sanere udvalgets økonomi.

For et år siden måtte formand Erik A. Larsen (V) og resten af udvalget bede kommunalbestyrelsen om at få slået en streg over et underskud på 31,5 mio. kr.

Nu kommer så yderligere 18,1 mio. kr., som udvalget vil have eftergivet.




FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.

© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

PÅ FORSIDEN NU