Fredag eftermiddag og aften blev fem unge gæster på Wonderfestiwall ved Hammershus bortvist for besiddelse af narkotika.
Vagtchefen ved Bornholms Politi Henrik Ejby oplyser, at de fem blev sigtet for overtrædelse af narkotikaloven.
”De fem blev skrevet for små portioner, typisk hash og joints. Med arrangørernes nultolerance betyder det, at de fik klippet deres festivalarmbånd og dermed bortvist,” fortæller vagtchefen.
Torsdag blev otte personer sigtet for overtrædelse af narkoloven og bortvist.
Ellers melder politiet om god ro og orden på Wonderfestiwall.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.