En konkurs har skabt mulighed for at købe billige ferielejligheder i det tidligere Hotel Casa Blanca i Gudhjem.
Ejendomsmægler Martin W. Kok-Hansen fra DanBolig oplyser, at der er tale om fire lejligheder, som skal sælges for et konkursbo, og hvor den højeste pris er 445.000 kr.
”Vi holder åbent hus på lørdag kl. 11:00, men interessen er allerede god og den første købsaftale er blevet underskrevet,” fortæller Martin W. Kok-Hansen.
Lejlighederne ligger i den tidligere hotelejendom og der er fællesfaciliteter som f.eks. en klippehave i flere niveauer med solterrasse, swimmingpool samt børnepool.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.