Hver fjerde patient på psykiatrisk afdeling på Bornholm blev sidste år berørt af en eller anden form for tvang.
Tvang i psykiatrien handler blandt andet om frihedsberøvelse, tvangsmedicinering eller når patienten spændes fast i et bælte.
42 personer blev udsat for tvang, og det er 16 patienter flere end i 2003, viser nye tal fra Sundhedsstyrelsen.
Overlæge på psykiatrisk afdeling, Ingelise Gitz Johansen, siger til DR Bornholm, at 2004 var et ualmindeligt travlt år, og at tallet for i år er halveret i forhold til sidste år.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.