Flere sager hos Fogedretten

AF Bjarne Hansen / Fredag 4-3-11 - 07:22

Bornholmerne har svært ved at betale deres regninger. Antallet af fogedsager voksede nemlig markant i årets to første måneder, viser tal fra Retten på Bornholm.

I de samme måneder i fjor var der 364 sager i fogedretten, hvor det i år blev til 413.

Der var også flere gældssaneringssager, hvor antallet steg fra fem til 16. Af disse blev de fire gennemført, hvor det var to i 2010.

Rettens tal viser, at der var færre konkursbegæringer. Her faldt antallet fra ni til fem. Desuden var der en betalingsstandsning, mens der var to i januar og februar i fjor.


Bjarne Hansen


FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.

© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

PÅ FORSIDEN NU