Flyttebil kilet fast under hus

AF Bjarne Hansen / Søndag 14-8-11 - 07:30

En flyttebil kilede sig lørdag omkring kl. 22:45 fast under et tagudhæng på et hus i Hedningestræde i den gamle bydel i Rønne.

Uheldet skete, da flyttebilen trak til siden for at komme uden om en parkeret bil, oplyser vagtchefen ved Bornholms Politi.

”Skadeservice er tilkaldt, og vil ved 10-tiden gøre et forsøg på at få flyttebilen fri,” siger vagtchefen.

For en snes år siden skete der et tilsvarende uheld, da en skraldebil kørte fast under tagudhænget, og der skete store skader på bygningen.

FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.

© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

PÅ FORSIDEN NU