Analyse viser, at demokratifestivalen skaber omsætning og også millioner til Bornholms kommunekasse
BORNHOLM – Folkemødet bidrager hvert år med op til 6 millioner kroner i kommunale skatteindtægter på Bornholm.
Det fremgår af en analyse fra Center for Regional- og Turismeforskning (CRT), som har undersøgt demokratifestivalens betydning for øens økonomi. Analysen anslår samtidig, at Folkemødet skaber et turismeforbrug på mellem 198 og 230 mio. kr. og beskæftigelse svarende til 126-142 årsværk på Bornholm.
Ifølge CRT er skatteindtægterne en følge af den øgede økonomiske aktivitet, som de mange besøgende skaber gennem overnatninger, restaurantbesøg, transport, detailhandel og andre køb under Folkemødet.
Samlet vurderer analysen, at Folkemødet står for 5-6 procent af den samlede turisme på Bornholm og dermed udgør en væsentlig del af øens turismeøkonomi.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.