Et kommende hospicer på Bornholm kan få støtte fra Fonden Realdania, som vil give 40 mio. kr. til seks nye hospicer næste år.
Pengene skal gå til nybyggeri eller ombygning af eksisterende bygninger, så de bliver velegnede til at passe og pleje uhelbredeligt syge og døende.
- Jeg forventer, at vi kan støtte seks hospicer, der bliver etableret næste år. Vi har ikke aftalerne helt på plads endnu, men vi vil meget gerne gå ind på det lille hospice på Bornholm. De øvrige fem, vi har kontakt med, ligger spredt ud i hele Danmark, siger direktør for Fonden Realdania, Hans Peter Svendler til Kristeligt Dagblad.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.