Forsvarsbrødre vil se flere flag

Forsvarsbrødre vil se flere flag

AF BJARNE HANSEN / Torsdag 16-7-15 - 07:10

Forsvarsbrødre-Foreningen på Bornholm af 1881 mener, at flere bornholmere skal hejse Dannebrog 5. september.

Formanden for foreningen Jens Oskar Pedersen fremhæver, at Forsvarsbrødrene på Bornholm i flere år har sat sit fingeraftryk i forbindelse med markering af flagdagen den 5. september, i respekt for de mennesker som sætter livet på spil for at skabe fred og frihed for andre.

- Fred og frihed er værdier som let kan glemmes i hverdagen, men som vi alligevel tager for givet i et demokratisk samfund.

Mange har været udsendt i international tjeneste for Danmark, men flere er aldrig kommet hjem med livet i behold. Deres indsats må aldrig glemmes, fremhæver Jens O. Pedersen.

Han understreger, at ingen vender hjem fra en krig, uden at være mærket af det.

- Derfor er det vigtigt, at vi husker vore veteraner og deres familier, og at vi tager i mod dem med respekt for den indsats, de har ydet for Danmark.

Den anerkendelse og omsorg, vi viser, er med til at skabe helstøbte mennesker, betoner Jens O. Pedersen, som opfordrer til, at alle i respekt for tidligere og nuværende udsendte, hejser flaget den 5. september.



FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.

© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

PÅ FORSIDEN NU