Fuld 18-årig mistede kørekort

AF Bjarne Hansen / Lørdag 8-10-11 - 06:19

Politiet inddrog administrativt en 18-årig mands kørekort, da han lørdag kl. 03:45 blev taget for spirituskørsel i Rønne.

Den 18-årige er fra Nordbornholm, oplyser vagtchefen ved Bornholms Politi, Kim Pedersen.

Den unge mand blev set køre fra Store Torv, og politipatruljen standsede ham på Kastelvej i Rønne Syd.

Da en alkoholtest viste, at den 18-årige var påvirket et godt stykke over det tilladte, så besluttede politiet at inddrage hans kørekort på stedet. En retssag skal nu afgøre, om den 18-årig kan få køreretten tilbage.

I forbindelse med anholdelsen fik den 18-årige udtaget en blodprøve på Bornholms Hospital.



FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.

© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

PÅ FORSIDEN NU