Politiet gennemførte mandag aften en spirituskontrol på de bilister, som kørte fra færgen i Rønne.
Kl. 20:02 blev en 60-årig mand fra Fyn anholdt på Munch Petersens Vej og sigtet for spirituskørsel.
”Han havde sandsynligvis drukket på færgen. Så han blev anholdt og bragt til Politigården, hvor en tilkaldt læge udtog en blodprøve til bevismaterialet,” fortæller vagthavende ved Bornholms Politi Leif Laursen.
Fynboen blev løsladt efter endt afhøring.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.