Lørdag kl. 17:15 standsede en politipatrulje en 41-årig kvindelig bilist i en rutinekontrol, og det viste sig at kvinden var beruset.
”Kvinden blev standset på Helligdomsvej ved Gudhjem, og hun blæste alkometret et godt stykke over det tilladte. Derfor blev hun anholdt og bragt til Bornholms Hospital, hvor hun fik udtaget en blodprøve til bevismaterialet,” fortæller vagtchefen ved Bornholms Politi, Kim Pedersen.
Den 41-årige kvinde er fra Nordbornholm.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.