Fuld kvinde ville hente bil

AF Bjarne Hansen / Mandag 25-8-08 - 09:10

En 64-årig kvinde fik mandag morgen ikke lov til at afhente sin bil hos Bornholms Politi. Hun var nemlig stadig for beruset.

Kvinden, der er fra Køge, var søndag klokken 21.30 blevet taget af politiet på Rønne havn efter en anonym henvendelse fra Ystad havn, da hun kørte i land i Rønne.

Hun blev anholdt og fik udtaget en blodprøve på Bornholms Hospital. Hun blev efterfølgende løsladt.

Da hun mandag kl. 08.45 ville hente bilnøglerne og bilen på Politigården i Rønne, viste en alkoholtest ifølge vagtchefen, at kvinden stadig var for beruset til at køre bil.

"Så hun måtte ud og gå en lille tur," siger vagtchefen.


Bjarne Hansen


FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.

© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

PÅ FORSIDEN NU