Fygning og glatte veje

AF Bjarne Hansen / Onsdag 5-1-11 - 19:47

Der er tiltagende vind og risko for snefygning, oplyser Vintertjenesten i Bornholms Regionskommune.

"De overordnede veje er saltgruset, men især der hvor det fyger, er der risiko for glatte veje," lyder det fra Pia Marker Rasmussen,
vagthavende hos Vintertjenesten.

Vejrudsigten fra Danmarks Meteorologiske Institut lyder på, at vinden tiltager og bliver jævn til hård fra syd. Torsdag skyet og efterhånden sne og snefygning flere steder, en overgang kan der måske forekomme isslag.

Temperaturen stiger til omkring frysepunktet, og vinden tiltager til frisk vind til kuling omkring syd. Ud på eftermiddagen aftager vinden og bliver let til frisk fra sydvest, og det bliver mest opholdsvejr.


Bjarne Hansen



FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.

© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

PÅ FORSIDEN NU