Bornholms Politi har skærpet kursen over for spritbilister - og det er slut med midlertidigt førerbevis.
Hvis politiets alkoholmeter viser en promille på 1,5 eller mere, når bilisten blæser, falder hammeren - og politiet inddrager kørekortet med det samme.
Tidligere har spritbilister fået udstedt et midlertidigt førerbevis, der har fungeret, indtil resultatet af blodprøven forelå, og der var sikkerhed for promillen.
Præcise alkometre- Vores erfaring er, at resultaterne fra vores alkometre er så præcise, at vi med god grund kan inddrage kørekortet med det samme, siger vagthavende på Politigården i Rønne til Bornholm.nu.
SignalværdiPolitiet vil med den nye praksis sende et signal om, hvor alvorligt det er at køre spritkørsel,.
Den ny praksis er indført over hele landet efter indstilling fra Politimesterforeningen.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.