Havde kniv og narko med til gymnasiefest
Illustrationsfoto

Havde kniv og narko med til gymnasiefest

Den 23-årige er også sigtet for at have begået tyveri i Sport24 i Nexø

AF BJARNE HANSEN / Søndag 12-5-24 - 07:18

RØNNE - Bornholms Politi har sigtet en 23-årig mand for at have medbragt en foldekniv og narko til en gymnasiefest på Campus Bornholm.


Ifølge sigtelsen var den 23-årige 12. april i besiddelse af en enhåndsbetjent foldekniv og fem hele tabletter og fire halve til eget brug.


Den 23-årige er også sigtet for at have begået tyveri i Sport24 i Nexø 20. marts. Her stjal han angiveligt en fodbold til en værdi af 150 kroner.


Den 23-årige er tilsagt til at møde ved Retten på Bornholm i den kommende uge, hvor Anklagemyndigheden forventer at kunne gennemføre sagen som en tilståelsessag.





FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.

© Copyright 2025 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

PÅ FORSIDEN NU