Havneplan sikrer mod politisk ustabilitet
Arkivfoto

Havneplan sikrer mod politisk ustabilitet

AF BJARNE HANSEN / Søndag 11-12-16 - 06:09

RØNNE – Politisk ustabilitet kan skade Rønne Havn, fordi Bornholms Regionskommune som storaktionær har så afgørende indflydelse på havnen.

Derfor er det altafgørende, at Rønne havn A/S har en langsigtet strategi og plan for selskabets udvikling og havnens drift, som kan tjene som bolværk mod pludseligt skiftende, politiske vinde.

Det mener specialkonsulent i Kommunernes Landsforening, Tom Elmer Christensen, der i det nyeste nummer af Rønne Havns informationsblad Klar Kurs forholder sig til Rønne Havns masterplan, der strækker sig ind i 2015.

- Først og fremmest giver en langsigtet plan tryghed for virksomheder, der overvejer at investere på den ene eller anden måde i havnen. Man skal huske, at havnen er ejet af kommunen (aktieandel på 98 procent – red.), og at kommunen har en naturlig udskiftning i ledelsen hvert fjerde år. Derfor skal der en solid plan til, så man kan være sikker på, at der ikke pludselig er beboelsesejendomme med støjkrav og cykelstier klos op ad den produktionsvirksomhed, man netop har bygget på havnen, forklarer Tom Elmer Christensen i bladet.



FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.

© Copyright 2025 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

PÅ FORSIDEN NU