RØNNE – HK Bornholm har en række faglige og sociale arrangementer for medlemmerne i løbet af året.
Men ifølge Dorrit Bjerregaard fra fagforbundet, så kniber det med at få de mandlige medlemmer med, nærmest uanset arrangementets karakter.
- Af social karakter har vi haft tre arrangementer. Blandt andet et stort i Musikhuzet med Lotte Heise. Alle arrangementer var booket fuldt, siger Dorrit Bjerregaard.
Selv ikke et arrangement med den tidligere drabschef Bent Isager Nielsen, kunne trække ret mange mandlige deltagere.
- Vi har lovet os selv at kigge på, om det er muligt at være lidt mere skarpe på arrangementets art, så vi også ”tiltrækker” de mandlige medlemmer, siger Dorrit Bjerregaard.
HK Bornholm har tilbudt massage eller zoneterapi i afdelingen, hvor man ved tilmelding kan være heldig at få en tid.
- Tiderne bliver hurtig reserveret, og det er et populært tilbud, som vi håber kan gentages i år, siger Dorrit Bjerregaard.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.