OPDATERET Bornholms Brandvæsen blev lørdag kl. 21:13 sendt til en mindre olieforurening i havnen i Sandvig, hvor en motorbåd var blevet smadret i det hårde blæsevejr.
Vagtchefen ved Bornholms Politi oplyser, at brændstof fra båden løb ud i havnebassinet.
Der er tale om en motorbåd, ejet af en 17-årig fra Norge, og som var placeret i yderhavnen.
"Båden blev smadret mod kajen i den kraftige sø, der væltede ind over molerne. Båden fyldtes med vand og var ved at synke.
Vi bjærgede båden ind mod inderbassinet og tømte motorbåden for vand. Båden er nu fortøjet midt i bassinet og indsatsen sluttede ca. kl. 23," oplyser vagthavende på Bornholms Brandvæsens station i Allinge.
Bjarne Hansen(Opdateret 25.07.2010 kl. 10:15)FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.