Hurtigfærge seks timer forsinket

AF Bjarne Hansen / Tirsdag 24-11-09 - 00:14

Hurtigfærgen "Villum Clausen" havde mandag aften tekniske problemer med den ene turbine, og anløb Ystad Havn med næsten seks timers forsinkelse.

Færgen skulle have været i havn kl. 18:30, men kom først til kaj i Ystad omkring kl. 00:15.

Ifølge Bornholmstrafikken kunne "Villum Clausen" på grund af vejret ikke anløbe Ystad med kun én turbine, og returnerede til Rønne efter over fire timers venten uden for Ystad.

På vej mod Rønne fik hurtigfærgen repareret turbinen midlertidigt, og sejlede tilbage mod Ystad.

Rederiet oplyser, at "Villum Clausen" natten til tirsdag returnerer til Rønne for at blive repareret, så den kan afgå planmæssigt til Ystad kl. 06:45.


Bjarne Hansen


FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.

© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

PÅ FORSIDEN NU