Fra 14. til 22. november vil hurtigfærgen "Villum Clausen" afgå og ankomme i reservelejet ved Øernes Kaj i Rønne.
BornholmerFærgen oplyser, at årsagen er, at der skal arbejdes med at rette rampetårnet op, som blev skubbet skævt, da hurtigfærgen "Leonora Christina" 18. oktober påsejlede landanlægget. Færgen slap med en mindre bule i stævnen.
Rederiet oplyser, at i perioden, hvor Øernes Kaj skal benyttes, vil check-in foregå fuldstændig som sædvanligt.
Gående passagerer tjekker ind i terminalen og bliver kørt til Øernes Kaj med bus. Biler vil blive guidet over til Øernes Kaj af rederiets personale.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.