HUS & HAVE - Pindsvinet vågner efter vinterdvalen hen på foråret, og herefter får den spændende skabning travlt.
Det er nemlig vigtigt for pindsvinet at genvinde kropsvægten, efter at den har tabt sig i den lange vinterdvale. Så derfor kommer pindsvinene virkelig i ædehumør.
Pindsvinets kost er meget varieret. En vigtig bestanddel af dens føde er biller, men pindsvinet æder også gerne sommerfuglelarver, regnorme, ørentvister, forskellige billelarver, forskellige mygge- og fluelarver og snegle.
Man kan ofte høre, når der er et fødesøgende pindsvin i nærheden. Når pindsvinet er på jagt efter noget spiseligt, bruger den især lugtesansen og hørelsen til at spotte byttet med, og når pindsvinet trasker rundt med snuden i jordhøjde snøfter den højlydt.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.