BORNHOLM – Vintertjenesten i Bornholms Regionskommune benytter tonsvis af salt for at holde Bornholms stats- og kommuneveje så sikre som muligt.

Og der er ikke noget alternativ til salt.

Salt ikke godt for miljøet
Selvom salt findes naturligt i naturen, så er det ikke godt for hverken dyr, planter, vandløb eller søer, hvis der bliver tilført mere salt, end det er absolut nødvendigt for at sikre, at trafiksikkerheden er i orden på vejene.

- Det er klart, at store mængder salt ikke er godt for miljøet, men det er nu engang den løsning – og vi har set på rigtig mange – der giver den bedste virkning i et klima, som det vi har herhjemme, siger chefkonsulent Freddy Emil Knudsen, Vejdirektoratet.


Grus i Sverige og Norge
- I store dele af Sverige og Norge, som vi tit sammenligner os med, har de en helt anden tilgang til vintertjeneste og sikring af deres vejnet. De tillader isglatte veje på nogle strækninger og spreder så grus ovenpå. Det ville fungere meget dårligt her i landet, hvor gruset lynhurtigt ville blive kørt af vejen, og så står man tilbage med et livsfarligt islag, og vi ved, at vi vil opleve langt flere dræbte og tilskadekomne i trafikken, hvis vi ikke sørger for, at vejene er fri for is og sne, siger Freddy Emil Knudsen.


Salt er effektivt
Salt har den egenskab, at det virker meget hurtigt og bidrager til at sænke frysepunktet for vand og har en virkning ned til -21,1 grader. Spreder man salt, svækker man islag i at opstå. Og generelt gælder det, at jo mere salt, man benytter, desto bedre er virkningen. Er temperaturen omkring frysepunktet, skal der ikke bruges så meget salt, men dykker temperaturen til omkring -8 til -10 grader, skal der bruges en højere dosering af salt.

Vejdirektoratet opererer med fire situationer, når det gælder saltning: Rim, frysende våde veje, sne og isslag. Afhængig af de fire vejrsituationer og temperaturen hjælper IT-systemet Vinterman med at beregne, hvor meget salt der skal benyttes per kvadratmeter vej. Blandingsforholdet kan eksempelvis være 10 gram salt per kvadratmeter.


Farlige islag
I Danmark er strategien helt at undgå farlige islag, og derfor bliver der saltet præventivt, før der opstår islag. Brug af grus på veje virker ikke præventivt i forhold til at forhindre islag, da det ikke medvirker til at sænke frysepunktstemperaturen, og derfor benytter Vejdirektoratet ikke grus.

Grus virker ved at skabe friktion i forhold til bildæk, så man bedre kan stå fast, men på danske motorveje, hvor man kan køre op til 130 km/t, ville grus hurtigt blive kørt af kørebanerne. I Sverige og Norge bliver grus ofte opvarmet op til 100 grader, før det bliver kørt ud, hvorefter det varme grus borer sig ned i islaget.

© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.