Bornholms Regionskommune kan årligt spare op til 18 millioner kroner ved at nedlægge nogle af øens nuværende folkeskoler.
Det fremgår af et sparekatalog, som er udarbejdet af kommunens administration forud for de politiske forhandlinger om næste års budget.
Omkring en ændring af skolestrukturen fremgår det, at der gennem analyser er estimeret, at man ved forskellige samtidige justeringer i antal af skoleafdelinger i de almene skoler, udgifterne til bygningsdrift, klassekvotienter, og transportomkostninger kan opnå besparelser på mellem 5,9 mio. kr. og 18,1 mio. kr. årligt.
En samling af de ældste klasser, den såkaldte overbygning af de almene skoler, vil alene kunne give kommunen en besparelse på 5,9 mio. kr. årligt.
Det faldende børnetal fik i februar 2011 et flertal i kommunalbestyrelsen til at indgå en politisk aftale om en ny skolestruktur på Bornholm, som blandt andet betød, at skolerne i Klemensker og Bodilsker blev lukket.
Bag aftalen stod Socialdemokraterne, Venstre og SF.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.