66-årig overså modkørende bil – betydelige materielle skader men ingen alvorligt tilskadekomne
OLSKER – Fredag kl. 18:14 indtraf et trafikuheld i krydset mellem Røvej og Kildegårdsvej i Olsker.
En 66-årig kvinde fra Sjælland, der skulle svinge til venstre ad Kildegårdsvej, overså en modkørende bil ført af en 40-årig mand fra Rø.
De to biler kolliderede med betydelige materielle skader til følge. Den 40-årige mand blev kørt til kontrol på Bornholms Hospital, men ingen personer kom alvorligt til skade.
Den 66-årige kvinde er sigtet for at have overtrådt vigepligten.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.