Kommunale huse usunde

AF Bjarne Hansen / Tirsdag 23-4-13 - 08:14

En del af kommunens huse er sundhedsfarlige og det er nødvendigt med en akut renovering til i alt 3,8 millioner kroner.

I 2010 blev der i samarbejde med eksterne rådgivere gennemført bygningssyn på alle 345 kommunale bygninger med henblik på at udarbejde vedligeholdelsesplaner. Nu er kommunen via BRK Ejendomsservice i gang med at ajourføre vedligeholdelsesplanerne. Der er således allerede identificeret flere vedligeholdelsesopgaver, som har en særdeles akut karakter.

At det haster, skyldes blandt andet, at bygningerne ikke lever op til myndighedskrav, herunder også arbejdsmiljøkrav. Desuden er der aktuel sundheds- og/eller sikkerhedsmæssig risiko. Det kan f.eks. være ulovlige forhold, svampeangreb eller dårlig ventilation, som betyder f.eks. et sundhedsskadeligt indeklima.
Vedligeholdelsesaktiviteterne er beregnet til at udgøre i alt 3.840.000 kr. Dertil kommer yderligere i alt 5.860.000 kr. til opgaver som har mindre hastende karakter.



FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.

© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

PÅ FORSIDEN NU