Bornholms Regionskommunens børne- og familieområde risikerer at skulle gennemføre besparelser for op mod 10 mio. kr. i år og næste år.
Det sker bl.a. på baggrund af et uforudset underskud i år på 4,5 mio. kr., skriver Bornholms Tidende.
Formanden for Børne- og Skoleudvalget, Ole Peter Andersen (V), forudser besparelser på 2 mio. kr. i år og op til 8 mio. kr. næste år.
"Det vil helt klart give serviceforringelser. Vi risikerer, at servicen kommer ned på et absolut minimum," siger han til avisen.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.