I mange år har børn fra det danske mindretal i Sydslesvig holdt ferie på Bornholm, men denne sommer bliver den sidste.
Birgit Seegelke fra Åkirkeby orker efter 10 år ikke mere pga. manglende opbakning:
"Jeg får ingen respons nogen steder fra. Familierne nu om dage har ikke tid eller vilje til at tage feriebørn. Radio og tv gider ikke omtale det. Kommunen, der skal godkende familierne, svarer ikke tilbage på mine breve," fortæller hun til Bornholms Tidende.
De fem feriebørn, der kommer i år, ankommer til Bornholm 5. juli og bliver til 25. juli.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.