Kommunen arver 3 mio. kr.

AF Bjarne Hansen / Tirsdag 7-6-11 - 14:33

Bornholms Regionskommune er ved testamente blevet betænkt med ca. 3 millioner kroner fra en borger, Annibeth Schultz.

Annibeth Schultz blev 75 år, og døde i Rønne 5. maj i år. Hun boede på Plejehjemmet Sønderbo, og blev bisat fra Rønne Kapel 12. maj.

Midlerne er i testamentet ydet til brug for, og med henblik på at bringe glæde i hverdagen for alzheimers-ramte og demente beboere med bopæl på det nye plejeboligbyggeri på Snorrebakken i Rønne.

Manden havde alzheimers
Advokat Bjarne Olesen var bobestyrer, og fortæller, at hele Annibeth Schultzs formue er testamenteret til kommunen, fordi hun havde været gift med en mand, som led af alzheimers.

”Hun gik meget op i, at alzheimers-ramte og demente havde godt, og derfor har hun sat hele formuen af til det,” fortæller Bjarne Olesen.

Glad borgmester
"Vi er naturligvis meget glade for at blive betænkt med en sådan arv, og jeg er ikke mindst glad på de kommende beboeres vegne", udtaler borgmester Winni Grosbøll (S).

FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.

© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

PÅ FORSIDEN NU