RØNNE - Bornholms Regionskommune har ikke styr på omfanget af madspild i kommunens 38 køkkener, selvom der er en politisk beslutning om at reducere madspildet til maksimalt 10 procent.
Målet om maksimalt 10 procent madspild i kommunens køkkener blev sat for at skabe driftsbesparelser på råvarerne og for at kunne give bedre økonomi til økologiske råvarer.
Det blev i den forbindelse anslået at madspildet i 2016 lå på cirka 25 procent og et delmål for 2017 blev sat til 20 procent, mens der blev sat et langsigtet mål på 10 procent i 2020. Som indledende handling skulle der laves en fuld madspilds-analyse.
Nu oplyser kommunen, at målet har været svært at efterleve og “madspilds-analysen har vist sig at være en større opgave end først antaget og er derfor ikke foretaget”.
Men ifølge et notat fra kommunen, er erfaringen, at arbejdet kun går trægt fremad - og fornemmelsen er, at der er langt til målet om maksimalt 10 procents madspild.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2024 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.