Bornholms Regionskommune har sat Nygård på Porcelænsvej i Rønne til salg. Den tidligere landbrugsejendom er nærmest en ruin.
Nygård består af avlsbygninger, stuehus samt 5.000 kvadratmeter grund. Kommunen gør opmærksom på, at der er mulighed for at købe yderligere areal hvis det ønskes.
De eksisterende bygninger er faldefærdige og for tiden ikke anvendeligt til konkrete formål, og det har tidligere været vurderet, at det vil koste omkring 600.000 kroner plus lossepladsafgifter at nedrive bygningerne.
Nygård er bygget i slutningen af 1800-tallet og er opført som en bevaringsværdig ejendom, men har de senere år stået ubenyttet hen. Vurderingen af ejendommen er, at bygningerne er nedrivningsværdige, hvilket dog forudsætter godkendelse fra kommunalbestyrelsen.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.