Alle bornholmske operationspatienter med en kronisk lidelse vil blive tilbudt at gennemgå et program, der skal gøre dem klar til operation.
Bispebjerg Hospital er nemlig gået sammen med Bornholms Centralsygehus i et femårigt forskningsprojekt, som skal forbedre operationsforløbet for patienter med kroniske sygdomme som sukkersyge, kræft, lunge- eller hjertesygdomme, skriver Dagens Medicin.
I forbindelse med en planlagt operation får patienten tilbudt eksempelvis rygestop, motion, medicinsk behandling og uddannelse i håndtering af sin kroniske sygdom.
- I og med der kun er et sygehus på Bornholm, har vi mulighed for at følge stort set alle patientforløb, siger Brian Lerche, sygehuschef på Bornholms Centralsygehus.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.