Fra i dag vil Bornholms pengeautomater blive programmeret om, så de kun læser Dankortets chip og ikke længere magnetstriben.
De sidste par måneders svindel med Dankort, hvor magnetstriben kopieres, har gjort mange kortholdere utrygge ved at bruge deres Dankort.
Derfor har PBS og pengeinstitutterne besluttet at øge øge sikkerheden ved at benytte Dankortets chip. Derved vil svindlen med Dankort i pengeautomater blive imødegået.
Hidtil har pengeautomaterne som udgangspunkt læst den kopisikre chip på dankortet, men hvis chiplæsningen fejler, gennemføres betalingen alligevel - blot via magnetstriben. Det vil være slut inden påske.
- Det vil betyde, at organiserede forbrydere mister lysten til at gennemføre kortsvindel ved brug af Dankort, siger Nils Hilbard, direktør for betalingskort i PBS A/S til Ritzau.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.