Den nuværende efterlønsordning giver en reel pensionsalder på 58 år for mange faggrupper, skriver Industriens Dagblad.
Selvom medarbejdere først er berettiget til efterløn, når de fylder 60, er den reelle tilbagetrækningsalder noget tidligere, fordi ledige 58-59-årige ofte fritages for aktiveringskravet.
Bornholm har den højeste i landet, og arbejdsmarkedschef i AF Bornholm Anette Stæhr siger, at ledige sidst i 50-erne kan være mindre motiverede for at få et nyt job end yngre ledige.
- Vi kigger ikke på den lediges alder, når vi vurderer, hvor mange ressourcer, vi kan bruge på den enkelte ledige. Vi kigger på den lediges kvalifikationer. Men der er høj arbejdsløshed på Bornholm, og vi oplever, at ledige, der nærmer sig efterlønsalderen, ikke er lige så ivrige for at få arbejde, som en ledig 40-årig er, siger hun.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.