En ansat fra en bilforhandler i Rønne anmeldte lørdag kl. 15:22, at en lånebil ikke var afleveret retur som aftalt.
Bilen var lånt ud til demonstrationskørsel dagen forinden til en kvinde, der endnu ikke var kommet tilbage.
Bilen er en VW Golf 1.9 diesel, sølvfarvet, med faste prøveskilte med nummeret HT5121, fremgår det af døgnrapporten hos Bornholms Politi.
Søndag kl. 13:00 standsede politiet bilen på Skagelfaldsvejen, og føreren, en 49-årig kvinde, blev sigtet for brugstyveri af bilen.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.