Kvinde dømt for narkokøb

AF Bjarne Hansen / Onsdag 8-6-11 - 11:05

En 27-årig kvindelig kontanthjælpsmodtager fra Nexø erkendte i Retten på Bornholm onsdag at hun sidste år havde købt 8 gram amfetamin og 260 gram hash.

Kvinden blev idømt en betinget fængselsstraf uden straffastsættelse med en prøvetid på et år samt en tillægsbøde på 5.000 kroner. Desuden fik hun konfiskeret 3,4 gram hash.

Stofferne blev købt til eget forbrug, og kvinden fortalte i retten at kun gennem en længere periode har haft et stofmisbrug. Kvinden er ikke i behandling for sit misbrug, men sagde i retten, at hun prøver at begrænse misbruget.

Kvindens 3-årige barn er frivilligt anbragt i familiepleje, og den dømte er ikke tidligere straffet og modtog dommen.



FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.

© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

PÅ FORSIDEN NU