Bornholms Politi fik kort før midnat mandag anmeldelse om tyveri af kuffert i Snellemark ud for Det Røde Pakhus i Rønne.
En 20-årig kvinde havde stillet sin kuffert ved en bænk, og gået til en busstander for at se afgangstiderne. Da kun igen vendte sig om var kufferten væk. Hun tog efterfølgende bussen til Nexø.
En politipatrulje fandt senere kufferten åbnet, og indholdet var spredt rundt i haven til Præstegården i Pistolstræde.
Med hjælp af en af politiets hunde blev alt fundet og afleveret til forurettede. Der manglede kun en parfume, som sås knust i Pistolstræde, fremgår det af politiets døgnrapport.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.