Kvinde idømt fængselsdom

AF Bjarne Hansen / Tirsdag 16-10-12 - 14:10

En 30-årig kvinde fra Rønne er idømt fire måneders fængsel for uberettiget at have hævet 124.000 kr. hos Region Hovedstaden.

De fire måneders fængsel blev gjort betinget med en prøvetid på to år. Desuden skal kvinden inden for ni måneder udføre 80 timers samfundstjeneste samt tilbagebetale de godt 124.000 kr.

Kvinden tilstod i Retten på Bornholm, at hun ved afgivelse af urigtige oplysninger havde snydt Bornholms Hospital for over 124.000 kroner.

Kvinden hævede i perioden fra 1. juni 2010 til 8. juni 2011 rejsegodtgørelse fra Bornholms Hospital på i alt 124.177 kr., selvom hun ikke som forudsat mødte frem til aftalte behandling på Rigshospitalet i København.

Kvinden modtog dommen.



FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.

© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

PÅ FORSIDEN NU