Politiet vil have en 53-årig kvinde fra Gudhjemområdet idømt en bøde på 6.500 kr. samt frakendt kørekortet i tre år, fordi hun kørte bil med hash i blodet i november.
Ifølge kvindens egen forklaring havde hun ikke røget hash den 7. november, hvor hun blev standset af politiet – men tre døgn forinden.
Politiet gennemførte i de dage en kontrol og havde derfor en læge med i politibilen, så der kunne tages blodprøve på stedet.
Under retssagen fredag kom det frem, at en retskemisk erklæring viser, at den 53-årige kvinde var påvirket af hash ”over bagatelgrænsen” og derfor bør straffes.
Der afsiges dom i sagen i næste uge.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.