Lidl solgte farlige kager
Arkivfoto: Søren Jensen

Lidl solgte farlige kager

AF BJARNE HANSEN / Lørdag 16-9-17 - 10:31

RØNNE – Lidl har fra sine butikker i Rønne og Nexø solgt kager, som kan være farlige at spise for allergikere.

Det skriver Newsbreak.dk, som nævner, at de pågældende kager er fjernet fra butikkens hylder på grund af manglende dansk varedeklaration.

Det er firmaet Merba, der tilbagekalder Farmer cookies: “Triple chocolate cookies”, 200 gram, og “Soft baked triple choc”, 210 gram.

Begge produkter indeholder gluten, mælk, æg, soja og kan indeholde spor af nødder og lupin, hvilket ikke fremgår tydeligt af den udenlandske varedeklaration.

Ifølge Newsbreak.dk er det ikke første gang, at netop Lidl mangler danske varedeklarationer på sine varer.

Noget, der tidligere har kostet Lidl en bøde på 120.000 kroner.



FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.

© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

PÅ FORSIDEN NU