Lokalavisen Bornholm lukker

AF Bjarne Hansen / Onsdag 21-9-11 - 16:13

Lokalavisen Bornholm lukker som konsekvens af mangel på indtjening.

Det oplyser direktør Flemming Falk Hansen.

Efter tre års hård og entusiastisk indsats med at drive lokalavis på Bornholm kaster ejerne bag avisen håndklædet i ringen.

Trods enkelte opsving og gode perioder har det været op ad bakke for ugeavisen, og det er nu besluttet af lukke ned.

“Det er vemodigt, at skulle lukke ned og sige farvel til gode medarbejdere og en god avis. I perioder har det set lyst ud for avisen, og vi har været med til at løfte niveauet for printmarkedet på øen, men lige nu er der ingen som helst udsigt til, at vores indtjening skulle begynde at se fornuftig ud,” siger Flemming F. Hansen i en pressemeddelelse.

Seks fastansatte fuldtidsmedarbejdere og et par free lancere berøres

Selskabet bag Lokalaviserne Østerbro og Amager A/S i København overtog 1. juni 2010 den underskudsgivende Lokalavisen Bornholm. Berlingske Media A/S ejer 60 procent af selskabet, mens Lokalavisselskabet A/S ejer de resterende 40 procent.


FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.

© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

PÅ FORSIDEN NU


Tirsdag 27-1-26 - 10:19 Indbrud i bolig i Aakirkeby
NYHEDER 27.1.26 10:19

Indbrud i bolig i Aakirkeby

DØDSFALD 26.1.26 16:22