RØNNE – Først i løbet af i dag eller i morgen ved IK Viking, hvor meget, der blev solgt for på søndagens store loppemarked.
- Det skyldes, at mange af betalingerne foregår via MobilePay, forklarer Tom Madsen.
Søndag kl. 09:55 stod der i hundredvis af mennesker ved de tre indgange til Vikings boldbaner på Rønne Stadion Nord, og kl. 10:04 var alle boder fyldt med handlende mennesker.
![]()
Ikke kun bornholmere hørtes. Der var tydeligvis også mange turister, da svensk og tysk kunne høres flere steder.
Alt fra julepynt, tøj, møbler og andre nipsting blev handlet fra en 2-krone og opefter.
![]()
Til aktionen blev relieffer, platter og små ældre legetøjsbiler solgt til et par hundrede kroner stykket. En keramikvase fra Søholm gik til 800 kr.
Vikings hjælpere trak rundt med vogn, hvor der kunne købes læskedrikke og ved klubhuset var der opstillet boder med mad og drikke, der kunne købes.
Så nu er det spændende, hvad der økonomisk kom ud af anstrengelserne.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.