En idrætsforening må godt låne kommunens eller en institutions handicapbiler og køre handicappede og eventuel personlig hjælper til idræt.
Forudsætningen er imidlertid, at den handicappede er medlem af den forening, hvor idrætten udøves. Forældre, pårørende, ansatte der ikke skal hjælpe til eller nogen andre må ikke transporteres. Bilerne må dog ikke være indregistrerede som busser, oplyser formanden for Folkeoplysningsudvalget i Bornholms Regionskommune, Bjarne Westerdahl i et notat til kommunens administration.
Da bilerne er ansvars- og kaskoforsikrede i kommunen, så skal føreren have en føreransvarsforsikring ellers hænger man personligt på ansvarsskader, tilføjer Bjarne Westerdahl
Bjarne Westerdahl har oplysningerne fra Bornholms Politi, som har talt med Trafikstyrelsen, for at være på sikker grund.
Bjarne HansenFORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.