Et drikkelag i Rønne udviklede sig tirsdag ved 23-tiden dramatisk, da en 43-årig kvinde pludselig slog en 51-årig bekendt i hovedet med en flaske.
Begge parter var berusede, og den 51-årige blev bragt til Bornholms Hospital, hvor han blev syet med tre sting, oplyser vagtchefen ved Bornholms Politi.
Politiet ved endnu ikke, om den 51-årige vil samarbejde omkring opklaringen af sagen.
"Vi har erfaring for, at folk der kender hinanden i de kredse ikke altid er interesseret i at samarbejde, og så kan vi jo ikke komme videre," konstaterer vagtchefen.
Bjarne HansenFORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.