BORNHOLM - Mandag eftermiddag blev en 28-årig mand fra Rønne sigtet for at køre uden sikkerhedssele på Byledsgade i Rønne.
Samme dag blev en 47-årig kvinde fra Rønne og en 72-årig mand fra Svaneke sigtet for at bruge håndholdt telefon under kørslen i henholdsvis Rønne og Rø.
En 71-årig mand fra Gudhjem blev mandag kl. 14.44 stoppet i Tejn for at køre en ikke-indregistreret lille knallert på kørebanen, på trods af at der var en cykelsti til rådighed. Desuden viste det sig, at han havde en promille over det tilladte, og han blev derfor sigtet for spirituskørsel.
Bornholms Politi modtog mandag eftermiddag også en anmeldelse om en parkeret bil i Borgergade i Svaneke, der var blevet påkørt i tidsrummet mellem lørdag d. 25. maj kl. 19 og søndag d. 26. maj kl. 19. Ejeren af den påkørte bil havde ikke modtaget nogen information om, hvem der skulle have påkørt bilen. Politiet beder vidner, der måtte have set noget, om at kontakte dem på telefon 114.
ATK-bilen var mandag morgen til stede på Almegårdsvej i Rønne, hvor ingen biler blev målt til at køre hurtigere end de tilladte 50 km/t. Senere på dagen gjorde ATK-bilen ophold på Nybrovej i Østerlars, hvor to biler blev målt til at køre for hurtigt. Den højeste måling var 62 km/t i en 50 km/t-zone.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.