Kronprinsesse Mary er udnævnt til løjtnant i hjemmeværnets Totalforsvarsregion København, der omfatter hovedstaden, Nordsjælland og Bornholm.
Kronprinsessens uddannelse i hjemmeværnet har omfattet førstehjælp, våbenbetjening og skydning, brandbekæmpelse, redning, miljø samt felt- og vagttjeneste. På befalingsmandskursus og officerskursus er Kronprinsessen blandt andet blevet uddannet i ledelse og føringsvirksomhed på gruppefører- og delingsførerniveau, primært i sikring og overvågning.
Ved afslutningen af uddannelsen blev Kronprinsessen udnævnt til løjtnant af Chefen for Hjemmeværnet, generalmajor Jan S. Norgaard.
Bjarne HansenFORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2025 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.