Affaldsselskabet Bofa har fået væsentlig mere brændbart affald indleveret i første halvår end samme periode i fjor.
I årets første seks måneder er der afleveret næsten 10 pct. mere affald end samme periode i 2004, hvilket direktør Ole Morten Petersen betegner som et tegn på øget forbrug.
Også erhvervslivet bidrager til forbrugsfesten, idet der er modtaget godt 6 pct. mere brændbart affald fra virksomhederne.
- Jo flere penge folk har mellem hænderne des mere køber de, og jo mere de køber des mere smider de ud, siger Bofas direktør.
Stigningen i de brændbare mængder får ikke umiddelbart nogle konsekvenser for forbrændingsprisen, da Bofas affaldsvarmeværk er så velfungerende, at det i store træk formår at brænde de øgede mængder, hvorved der ikke skal sendes mere affald væk fra øen.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.