Bornholms Regionskommunes budget er skredet med 37,6 mio.kr., og der er allerede taget hul på næste års budget.
Kommunen forventer at låne 27,3 mio. kr. fra næste års budget. Omkring halvdelen af beløbet skyldes at udgifterne på ældreområdet er accelereret.
Budgetopfølgningen viser et merforbrug på driften på 19,1 mio. kr. ud over det beløb på 18,5 mio. kr. der tidligere er tillægsbevilget. Dermed er driftsbudgettet for 2005 overskredet med 37,6 mio. kr.
Overskridelserne skyldes primært vintervedligeholdelse, forsyningsområdet, sygehuset og psykiatriområdet, oplyser kommunen.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.